Åben tirs-fre 13-18, lør 11-15. Telefon (+45) 33 13 50 41. Telefontid tir-fre 11-18. e-mail: admin@bredgade-kunsthandel.dk

 

Menu punkter


Erik Hoppe


Erik Hoppe (1896-1968)

Erik Hoppes farvestudier har placeret ham som en af nyere tids største malere. Billederne vidner om en uforlignelig evne til at bringe farverne i samspil og finde kontrasternes optimale virkning. At “finde lyset i farven” blev Hoppes tilbagevendende mål, velvidende at farven først får sin optimale virkning i det perfekte samspil med de øvrige farver i paletten og i mødet mellem lys og mørke. Processen var udfordrende, og jo mere fortrolig Hoppe var med motivet, jo kortere var vejen til fordybelsen i farvestudiet. Derfor bearbejdede han vedvarende de samme motiver – Søndermarken, Frederiksberg, Christianshavn, Amager og i de senere år fjeldene ved Kvam i Norge. Naturen var for Hoppe en vigtig grundbestanddel i billedet, men også forholdet mellem menneske og by, hvor parken ofte blev skildret som menneskets frirum i byen. “Byens landskabsmaler” er Hoppe ofte blevet kaldt.

Blandt sin tids malere adskilte Erik Hoppe sig ved at antage en anderledes tilgang til det moderne. Hoppe var ikke modernist som mange andre i starten af 1900-tallet, men søgte mod det jordbundne, det synlige. Hoppes engagement i det moderne lå i en helt egen skildring af den moderne tilværelse, hvilket har gjort ham til repræsentant for en slags nordisk modernisme. Sammen med de to venner fra kunstakademiet, Niels Lergaard og Jens Søndergaard var Hoppe engageret i samtidens modernistiske tendenser, men i form af en modstand mod en overfladisk og kunstigt ophøjet tilgang til kunsten. Om end deres udtryk var forskellige blev de af samtiden kaldt “Mørkemalerne”. Hoppes koloristiske udvikling gennemgik en modning fra de tidlige mørke jordfarver til en mere frigjort farvebrug, hvor lyset blev af stor betydning. Fra 1940’erne ses en lys violet i billederne, som senere fra 1950’erne komplementeres af gule og orange toner som resultat af studiet i lys og den tidlige aftensol.

Erik Hoppes farvebehandling var sublim, og har dannet forbillede for nogle af vor tids store kunstnere, som eksempelvis Per Kirkeby og H. Voigt-Steffensen. –Ikke for ingenting kaldes han “malernes maler“.
Copyright Bredgade Kunsthandel, Lena Larsen 2003

CV:
Udstillinger posthumt:
2003 Vejle Kunstmuseum og Nivågaard - vandreudstilling
1996, 03 Bredgade Kunsthandel - separatudstilling
1986,76,69 Kunstforeningen i København og Randers Kunstmuseum samt Sønderjyllands Kunstmuseum
1980 Erling Koefoeds samling
1969 Aarhus Kunstmuseum - separatudstilling

Udvalgte udstillinger:
1963 Ateneum - Helsinki
1960 Kunstnernes Kunsthandel - separatudstilling
1955 “Arte nordica contemporanea” - Rom
1954 Charlottenborg – Kunstakademiets jubilæumsudstilling
1953,41 Statens Museum for Kunst
1951 Birchs Kunsthandel - separatudstilling
1947 Charlottenborg
1945, 57 Kunstforeningen i København - separatudstilling
1936-40,46 Arnbaks Kunsthandel
1933 Den Frie – udstiller som gæst
1931 Kunstnernes Hus - Oslo
1929 Grønningen (regelmæssigt frem til 1969)
1920, 21, 26-
27, 29-30 Kunstnernes Efterårsudstilling

Uddannelse:
1918-20 Det Kgl. Danske Kunstakademi v. Ejnar Nielsen og P. Rostrup Bøyesen
1917 Tegneundervisning hos Jules Schyl
Udvalgte legater: Rockwoll-prisen 1966. Kommer på Finansloven og modtager Det Ancherske Legat 1962. Thorvaldsen-medaillen 1961. Eckersberg-medaillen og Booths Amerikanske Legat 1945. Larsen Stevns Mindelegat 1944. Conrad Oscar Carlsons 1942-43. Frk. Suhrs Legat 1941. Landskabsmaler Rasmus Kaufmann og Hustrus Rejselegat 1940. I. R. Lunds Fond 1939. Christen Dalsgaards Legat 1931. Den grevelige Hjelmstjerne-Rosenkroneske Stiftelses Legat 1926, 28 og 29.

Medlem af Grønningen 1936. Medlem af censurkomiteen for Kunstnernes Efterårsudstilling 1934.
Klik for at forstørre
Erik Hoppe: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.25948
Klik for at forstørre
Erik Hoppe: Søndermarken. olie på lærred. 67 x 80 cm. Reg.nr.25947
Klik for at forstørre
Erik Hoppe: Søndermarken. olie. 50 x 70 cm. Reg.nr.24865
Klik for at forstørre
Erik Hoppe: Udsigt over Wilders Plads 1936. olie. 100 x 106 cm. Reg.nr.23494
Klik for at forstørre
Erik Hoppe: Søndermarken. olie. 55 x 68 cm. Reg.nr.23780