Åben tirs-fre 13-18, lør 11-15. Telefon (+45) 33 13 50 41. Telefontid tir-fre 11-18. e-mail: admin@bredgade-kunsthandel.dk

 

Menu punkter


Hussein Tai


Hussein Tai’s billedsprog er overvejende abstrakt og besidder en særlig vekslen mellem rolige flader og hæftige energicentre. Fra sin tid i Irak kommer et farvebrug, som sammen med mere nordiske farveklange, giver værkerne en markant dybde. Hussein Tai tilstræber at kombinere en fladebetonet udtryksform med perspektiverende aspekter, hvorved værkerne opnår en særlig karakter af intensitet og et fortættet udtryk.

Mange lande har dannet rammen om Hussein Tai’s kunstneriske karriere. Han er uddannet på Kunstakademiet i Bagdad Irak, men kom til Danmark i 2001 som flygtning. I Danmark har han formået at fortsætte sin løbebane som kunstner, og her sommeren 2015 bliver han færdig med sin MFA på National College of Art and Design i Dublin Irland.

“Måden naturen påvirker overflader, vægge, klipper, skilte, sten etc. får mig til at føle oldtiden og den tidsalder som er gået. Det får mig til at søge tilbage og i hukommelsen (dagdrømme), at genskabe disse fortryllende tegninger og abstrakte symboler og figurer tegnet på sumeriske segl og tavler. Det bringer mig tilbage til jordfarverne og den magiske fantasiverden. Alle disse opsamlinger og oxideringer på overfladen af billedet er kun et forsøg på at skabe summen af disse oplevelser”.

Sådan sagde Hussein Tai om sine malerier kort efter han kom til Danmark i slutningen af 2000. Han søgte at forklare sine skønne abstraktioner, som baseredes på hans studier i grafikkens og graveringens kunst og spor fra Mesopotamiens kulturlevn (sumerisk, babylonsk og assyrisk). Der er sket meget i Husseins kunst siden da. Men nu, som dengang, kredser den om hans to lande; Irak og Danmark. Malerierne fortsætter deres vandring henover spor og symboler på gamle husmure, hvor de bringer subtile referencer til tid, sted og kontekst. Det er en smuk og spændende tanke, som tilskriver selv det mindste spor eller den mindste ujævnhed i væggen den vigtighed, som kunne have været gældende et kort sekund i et menneskes liv, en situation, en krig eller i en hel tidsalder.

Men her fortsætter malerierne i direkte reference til nutiden og øjeblikkets vigtighed, hvor de rolige, danske landskaber går hånd i hånd med en følelsesstorm, som vender sig mod den triste situation i hans hjemland, Irak. Voldsomme farver og markante tekniske udtryk, såsom ridser i malingen, danner skarp kontrast til den svale nordiske tone i de abstrakte landskaber. Heri ligger en følsomhed, som fortæller om mere end naturens gang og vejrets fascinerende skift, de går ind på eksistentielle problemstillinger i en internationaliseret verden, hvor menneskeliv leves med store kontraster.

Lena Velez Larsen, cand.mag

CV Hussein Tai (1966 - )

Separatudstillinger
2004, 07, 11, 15 Bredgade Kunsthandel
2015 Kongegåden, Kosør
2014 Holstrbro Kunstforening, Olivia Holm Møller museet
2012 Æglageret, Holbæk
2008, 10, 12 Huset i Asnæs, m. Mette Møller Bovin
Raschs Pakhus, Rønne
2006, 07, 09 Elise Toft
2003, 06 Kunstgalleriet i Slagelse. DR’s Kunstforening
2001 Svanegården Galleri
2000 Alef Ba’a Gallery – Tripoli, Libyen
Hammurabi Art Gallery – Amman, Jordan
1999 Chiyem Gallery – Tunesien. Art House - Tripoli, Libyen
1995 Første solo udstilling – Bagdad, Irak
Gruppeudstillinger
2007 Hillerød kunstmesse, Herning kunstmesse
2006 VK Udstillingen, Knabstrup. Kolding Kunstmesse
2004 Art Copenhagen
2000 Dar Al Anda Art Gallery - Jordan
Windows 2000 – Tripoli, Libyen
1999 Art House – Tripoli, Libyen. Chiyem Gallery - Tunesien
1997 Hiwar Gallery – Bagdad, Irak
1996 Plastic Style – Bagdad, Irak
Modern Graphic Arts Exhibition – Bagdad, Irak
1995 Iraqi Plastics Association – Bagdad, Irak
Al Feniq Gallery – Amman, Jordan
1993, 95, 97 Babylon Festival – Bagdad, Irak
1993-95 Forårsudstilling – Bagdad, Irak
1993 Art Day Festival – Bagdad, Irak
1988 The College of Fine Arts – Bagdad, Irak
Uddannelse
2014 - Masters of fine Art – University of Dublin
2006 Holbæk Kunsthøjskole – grafisk arbejde
1985-92 Uddannet på Kunstakademiet i Bagdad, Irak

Repræsenteret: The Jordan National Gallery of Fine Arts. Modern Iraqi Art Museum – Bagdad. Kulturministeriet i Amman, Jordan. Museum of Modern Art – Tripoli. Statsbiblioteket I Tripoli.
Salg i Danmark: (Slagelse Kommune, Danske Bank, Kolding Gymnasium), Bagdad, Amman, Tunesien, Italien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge, Jugoslavien og Tripoli.
Medlem af E.U.-Man – Finland og Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder, VAK. Iraqi plastics Association.
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35736
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35735
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35734
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35733
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35732
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.35731
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.33904
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.33905
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.33838
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.33837
Klik for at forstørre
Hussein Tai: .. .. 0 x 0 cm. Reg.nr.33832